Projekter

  • EduTrition

    Design og udvikling af et lokationsbaseret læringsspil for The World Food Programme. Formålet er at forebygge fejlernæring og overvægt blandt børn ved at kombinere fysisk leg og viden om ernæring. Projektet er under udvikling.

  • Spilværktøjskassen

    Udvikling af en læringsressource til at lave spil i grundskolen. Spilværktøjskassen indeholder videoer til lærere og elever, en lærerguide og en række opgaveark, der gratis kan streames og downloades. Støttet af Det Danske Filminstitut.

  • Piximakey

    Et stop motion-animationsunivers bestående af en børnevenlig app og en trækuffert fyldt med modellervoks, baggrunde og stativer til mobiler og tablets. Piximakey retter sig både mod familier, børnehaver og skoler og sælges til hele verden.

  • Spildesignlinje på Skurups Folkhögskola

    Spilværk bidrog til at udvikle en ny spildesignuddannelse og leverede fast undervisning i Malmø. Kursisterne udforsker spildesign og interaktive oplevelser i bred forstand, fra computerspil til brætspil, escape rooms og rollespil. Uddannelsen startede i 2018 og kører endnu.

  • Protostorm

    Udvikling af et kortspil, der understøtter arbejdet med iterative designprocesser i skoleklasser og makerspaces. Protostorm bruger spillekort til at stille de rigtige arbejdsspørgsmål og gøre gruppens kommunikation både sjovere og mere konstruktiv. Bruges bl.a. på TekX i Rødovre.

  • Spildesignbootcamp på NNY - efterskolen for entreprenørskab og design

    Spilværk kørte et intenst tretimers crashcourse i spildesign og rapid prototyping for 80 efterskoleelever og lærere. Idéen var at træne entreprenørskab og design ved at designe et spil ud fra en bunke gamle brætspil, der kunne "hackes" af eleverne.

Konsulentarbejde

Vi har rig erfaring med at arbejde som konsulenter for andre virksomheder og organisationer, blandt andet for Animated Learning, der køres af VIA og The Animation Workshop i Viborg, hvor vi har holdt oplæg til deres konferencer og undervist i både stop motion og spildesign. Vi har desuden løst opgaver for edtech-forhandleren Hippomini, lige fra at designe og etablere makerspaces til at bygge robot-forhindringsbaner sammen med en masse unger. Vi samarbejder med og løser opgaver for både små og store virksomheder, og vi er altid åbne for nye samarbejder.

Kontakt os