Animation

Bring idéer til live med stop motion

Stop motion er en animationsteknik, hvor man bruger dukker eller andre figurer som objekt. Man animerer en scene ved at tage et billede, flytte figuren en lille smule, tage et til billede, flytte figuren lidt mere, osv. Teknikken kræver lidt tålmodighed, men begejstringen ved at se sine idéer komme til live er arbejdet værd. Desuden er det lettere end nogensinde før at komme godt i gang.

Se vores plug'n'play-animationsstudie
  • Animer hvad som helst

    Din film skabes ved at du tager et billede, flytter din figur en smule, tager endnu et billede, flytter figuren lidt endnu, og så videre. 

  • Gør legetøjet levende

    Vælg det legetøj, der skal være hovedperson, og byg en verden hvor historien kan foregå. For eksempel en forhistorisk verden fyldt med dinoer!

  • Magisk modellervoks

    Byg din egen figur med særlig modellervoks. Modellervoksfigurer er sjove at arbejde med, da de kan formes helt frit. Kun fantasien sætter grænsen.

Claymation

Claymation er den type stop motion-animation, der involverer dukker af modellervoks. De mest kendte claymation-film kommer fra Aardman Animations, der blandt andet står bag Walter og Trofast, F for Får, samt Flugten fra Hønsegården. Til denne animationteknik skal figurerne generelt stå op, så det er nødvendigt at stille iPad'en på højkant, hvis man bruger den som kamera. Vi har udviklet vores ene stativer til formålet, som en del af animationskufferten Piximakey.

Køb stativer og modellervoks til stop motion

2D Stop Motion

Når man arbejder todimensionelt, er figurerne flade. Et eksempel på stop motion animation i 2D er klassikeren Cirkeline. Skal eleverne i gang med denne type animation, skal der bruges bordplads, karton, sakse og et stativ, der hæver iPad'en op over bordet. Tegner man sin egen dukke, skal man huske at lave den i flere dele, så torso, arme, ben og hoved kan bevæge sig uafhængigt af hinanden - ligesom en sprællemand. Denne type stop motion kaldes ofte flyttefilm eller cut-out motion.

Workshops i 2D Stop Motion